I teorien kan konstruktionsforskalling bruges til at fremstille møbler, men dens praktiske anvendelse står over for mange begrænsninger og kræver en omfattende evaluering ud fra tre aspekter: materialeegenskaber, bearbejdningsvanskeligheder og brugsscenarier.
Matchende grad af materialeegenskaber for konstruktionsforskalling med møbelkrav Byggeforskallingens kernefunktion er at understøtte betonstøbning, og dets materialevalg og procesdesign drejer sig om dette mål. Tager man poppelkernemateriale som et eksempel, har almindelige konstruktionsforskallinger en tykkelse på 12 mm-18 mm, et fugtindhold kontrolleret til 8 %-12 %, en bøjningsstyrke på 13 MPa og et melaminlag på overfladen. Selvom denne struktur kan opfylde kortsigtede belastningsbærende krav, adskiller den sig væsentligt fra møbelmaterialekrav:
Overfladebehandlingsbegrænsninger: Melaminlaget bruges hovedsageligt til vandtætning og pletbestandighed, men mangler den tekstur og den taktile følelse, der kræves til møbler. Hvis den bruges direkte som bordplade, kan dens stærke plastiske udseende påvirke den generelle kvalitet.
Strukturelle stabilitetsforskelle: Konstruktionsforskalling bruger en flerlags-sandwichstruktur af poppel. Selvom dens bøjningsstyrke opfylder standarderne, kan der under langvarig-dynamisk belastning fra brug af møbler (såsom hyppig bevægelse og tung genstandsplacering) forekomme mellemlagsadskillelse eller deformation.
Miljøkontrovers: Nogle billige{{0} bygningsskabeloner kan bruge formaldehydholdige klæbemidler-. Hvis de ikke har bestået miljøcertificering af møbler-, kan deres direkte brug indendørs udgøre en sundhedsrisiko.